18. juni 2018

Dårlig afslutning af U13 trods sejr

Dårlig afslutning af U13 trods sejr

En smal sejr på 1-0 over Hammerum og en indsats langt under niveau markerede sæson-afslutningen for SIF’s U13-drenge.

Det var langt fra en prangende præstation, der afsluttede SIF’s U13-drenges forår. Selv om det blev til sejr på 1-0, lagde træner Nicolaj Bækgaard ikke fingrene imellem i sin evaluering af kampen.

– Vi slutter af med den ringeste præstation vi leveret i år. Det var et stilstudie i boldflytteri, og det offensive mindset var ikke til stede. Vores evne til at fejlrette var på et meget lavt niveau, så både mentalt og i forhold til vores værdier dumper vi med et brag i dag, lyder det fra Nicolaj Bækgaard.

Hammerum var et fysisk stærkt hold, og det var SIF’erne ikke seje nok til at håndtere. Lyspunktet var drengenes evne til at spille i små rum, hvor der blev vist fornuftig bevægelse.

– Hver enkelt spiller får ikke vist sit niveau, og så er vi kun lige dygtige nok til Liga 2. Vi må få tvunget noget mere ud af drengene, så vi kan vise mere format i kampene fremover, lyder det fra SIF-træneren.

Indsatsen rokker dog ikke ved, at SIF blev en aldeles overlegen vinder af puljen med 40 point i 14 kampe, 16 point mere end Ikast FS/KFUM på andenpladsen.

Kampen i tal:
U13-Hammerum 1-0 (0-0)
Målscorer: Bertram Binggeli (U12)

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen