13. oktober 2017

Dårlig 1. halvleg blev dyr for U13

SIF’s U13-drenge tabte onsdagens turneringskamp  til Hammerum med 1-2 efter 0-2 ved pausen.

En 1. halvleg langt under niveau kom til at koste for SIF’s U13-drenge, der tabte onsdag aften på Søholt, hvor Hammerum var på besøg. Bagud 0-2 ved pausen skulle SIF på jagt i 2. halvleg, og her manglede heldet – og måske også de afgørende færdigheder.

– Vi er stillestående og uden idéer i den første halve time, og det er med ryggen til mål, når vi har bolden. En opsang i pausen for en slap attitude og et flot comeback på det spillemæssige område i 2. halvleg gør at vi trods alt ser lidt positivt tilbage på kampen, hvor vores manglende afslutningsfærdigheder får afgørende betydning for udfaldet, siger U13-træner Nicolaj Bækgaard om onsdagens oplevelse

Spillet blev mere kreativt i kampens sidste halvdel, og hver især spillede drengene op til det, de kunne. Det var ikke nok til point, men trods alt et udgangspunkt at arbejde videre fra.

– Vi skal blive dygtigere til at spille og blive retvendt på midten, ligesom løb uden bold skal bygges på mntalt. Jeg tror, at Hammerums målmand løb mere end mange af vores i 1. halvleg, og det er naturligvis ikke godt nok, fortsatte Nicolaj Bækgaard.

U13-drengene spiller igen den 28. oktober, hvor FK Viborg tager imod.

Kampen i tal:
U13 drenge Liga 1, pulje 702, 11. runde, onsdag den 11. oktober kl. 19.15 på Søholt:
Silkeborg IF – Hammerum IF 1-2 (0-2)
Målscorer for SIF: Victor Sinnerup.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen