Crone: Vi skulle have lukket den i første halvleg
Silkeborg IF smed en tidlig føring over styr, men formåede alligevel i kampens døende minutter at få vendt kampen. Unødvendigt, mener højrebacken Svenn Crone, som gerne så et større udbytte af SIF-presset i første halvleg.
Med en 3-2 sejr over Hvidovre IF tog Silkeborg IF et stort skridt i forhold til de nærmeste konkurrenter i NordicBet Ligaen, som alle led et nederlag søndag eftermiddag. For SIF var det dog også ved at kikse, da holdet smed en tidlig føring over styr.
– Vi skal lukke den i første halvleg. Jeg synes, at der er mange kampe her på hjemmebane, hvor vi kommer rigtig godt fra start, og hvor vi skaber rigtig meget. Der skal vi være hurtigere til at lukke den, lød det fra Svenn Crone, som med et godt indlæg var arkitekten bag SIFs føringsmål efter få minutter.
Se hele interviewet med Svenn Crone i videoen ovenover.