25. marts 2019

Carstensen med i 1-1 mod Schweiz

Carstensen med i 1-1 mod Schweiz

Danmarks U17-landshold står overfor en svær opgave, hvis kvalifikationen til EM-slutrunden skal sikres. Søndag på JYSK park blev det 1-1 mod Schweiz.

Selvom det danske U17-landshold var bedst i søndagens kvalifikationskamp på JYSK park mod Schweiz, endte kampen 1-1. SIF’s talentfulde U17-angriber, Frederik Carstensen, startede ligesom i den første kamp mod Kroatien inde, men kom denne gang ikke på scoringslisten.

Resultatet betyder, at Danmark står overfor en svær opgave, hvis kvalifikationen til slutrunden i Irland i maj skal sikres. De to bedste hold går videre, og da den anden søndagskamp i gruppen mellem England og Kroatien sluttede 0-0, skal Danmark ikke bare vinde den sidste puljekamp over England, men også gerne med et par mål eller mere for at slå enten England eller Kroatien på målscoreren.

Danmark kom mod Schweiz foran i 1. halvlegs sidste minut efter et hjørnespark, hvor schweizerne var uheldige at sende bolden i eget net. Udligningen faldt efter godt en times spil ved indskiftede Nils Reichmuth.

SIF har i alt tre spillere med i U17-truppen. Frederik Carstensen blev søndag udskiftet seks minutter før tid, mens Oscar Fuglsang og Niclas Holm Pedersen ikke kom i spil.

Gruppespillet på JYSK park afgøres på onsdag, hvor Danmark møder England kl. 14.00. Samtidig spiller Kroatien og Schweiz i Vorup ved Randers.

Der er gratis adgang til kampen på JYSK park.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen