18. december 2020

Carlsberg sikrer øl i hanerne på JYSK park de næste fem år

Ny aftale mellem Silkeborg IF og Carlsberg giver mulighed for special-øl i hanerne på JYSK park. 

Billedtekst: Carlsberg har fredag forlænget sin aftale med SIF frem til sommeren 2026. Fra venstre er det SIF’s økonomidirektør Claus Christensen, head of regional sales hos Carlsberg, Rune Christensen og area manager Kasper Olsen.

Nordeuropas største bryggeri, Carlsberg, har forlænget sin aftale med Silkeborg IF. Dermed vil Carlsberg-øllet fortsætte med at flyde ud af fadølshanerne på JYSK park i yderligere fem år. Den nye aftale løber frem til sommeren 2026.

– Vi er glade for vores samarbejde med SIF, og vi ser stor værdi for Carlsberg i den stærke forankring, klubben har i lokalområdet, siger Rune Christensen, head of regional sales hos Carlsberg.

– Og så har vi bare et supergodt samarbejde med SIF. Stærke personlige relationer er vigtige for os, og vi oplever SIF som en meget familiær og imødekommende klub, supplerer area manager Kasper Olsen.

De to Carlsberg-chefer var fredag på JYSK park for at færdiggøre aftalen med SIF’s økonomidirektør Claus Christensen, der naturligvis også er glad for forlængelsen.

– Carlsberg har været vigtig samarbejdspartner for os siden 2010, og vi er både glade for og stolte over, at de fortsætter samarbejdet med os. Langvarige relationer er det bedste udgangspunkt for udviklingen af vores fodbold-forretning, så det er en rigtig god dag for SIF. Carlsberg er et stærkt brand, og det kommer klubbens tilhængere også til at mærke, siger Claus Christensen.

Et af de nye elementer i aftalen er, at der er skabt mulighed for at Carlsberg ud over almindeligt øl også kan levere special-øl i hanerne på JYSK park. SIF vil – på et tidspunkt, når der igen må komme tilskuere til fodbold – inddrage fansene i valget af special-øllet.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen