17. marts 2023

Busch med U21-landsholdet

Silkeborg IFs talentfulde centerforsvarer Alexander Busch er blevet udtaget til det danske U21-landshold, der står over for venskabskampe mod Ukraine og Schweiz.

19-årige Alexander Busch har fredag eftermiddag fået et ordentlig klap på skulderen, idet han er blevet efterudtaget til det danske U21-landshold.

Landstræner Steffen Højers udvalgte står foran to venskabskampe mod Ukraine og Schweiz, der spilles mod Ukraine i Belek, Tyrkiet, den 24. marts kl. 16.30 lokal tid og mod Schweiz den 28. marts kl. 18.00 på Nature Energy Park i Odense.

Alexander Busch kom til Silkeborg IF fra samarbejdsklubben Resenbro UIF i en alder af 9 år. 10 år senere har han spillet ni førsteholdskampe for SIF – og i øvrigt aldrig tabt, idet han har vundet de otte og spillet en enkelt uafgjort. Senest var han med i pokalkvartfinalen i Haderslev, hvor SIF vandt med 2-0.

Busch er i forvejen noteret for en enkelt U19- og en U20-landskamp.

 

 

 

 

 

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen