5. august 2019

Brøndby Cup: En hård, men fed tur for U14

Brøndby Cup: En hård, men fed tur for U14

SIF’s U14 drenge måtte se sig slået i alle kampe ved Brøndby Cup og sluttede dermed på 16. og sidstepladsen.

SIF’s U14-holds nye træner, Oliver Quottrup, fik sin ilddåb ved Brøndby Cup, hvor hans hold var igennem fem kampe, tabte dem alle og sluttede på 16. og sidstepladsen i turneringen.

– Det har været en hård, men også fed tur, hvor vi har fokuseret rigtig meget på mod i forhold til at praktisere vores opstartsfokus i kampene. Vi har arbejdet med principper og værdier, og alle har lært hinanden bedre at kende. Selv om vi taber alle vores kampe, synes jeg at det er en gruppe drenge, der udviser god forståelse for og vilje til at øve sig, siger Oliver Quottrup om oplevelserne i Brøndby fra onsdag til søndag.

Kampene ved Brøndby Cup i tal:

U14, puljekamp, onsdag 31. juli kl. 15.50:
Silkeborg IF – Leeds United 1-5 (1-1)
Mål for SIF: Villum Dalsgaard
En stor mundfuld mod et engelsk hold, som var skarpe i deres pres. Dermed fik SIF’erne øvet opspil fra forsvarszonen, der også har været fokusområde i optakten. Ros til drengene, der dog var oppe imod et bedre hold.

U14, puljekamp, torsdag 1. august kl. 15.50:
Silkeborg IF – AIK Stockholm 1-4 (1-1)
SIF var oppe imod en flok svenske kæmper – et fint match, hvor drengene fik længere tid med bolden end i første kamp mod Leeds. God indsats på trods af nederlaget – og vilje til at øve sig i fokusområderne.

U14, puljekamp, fredag 2. august kl. 15.50:
Silkeborg IF – Helsingør 0-3 (0-2)
Dårlig indledning på kampen for SIF. Og da drengene kom igang var boldomgangen for langsom. Enkelte chancer i 2. halvleg, men aldrig den helt store præstation.

U14, placeringskamp, lørdag 3. august kl. 15.50:
Silkeborg IF – Strømsgodset 0-5 (0-2)
SIF’erne var meget på bolden, men blev straffet for et lavt teknisk niveau. Et noget mørt SIF-mandskab både fysisk og mentalt.

U14, placeringskamp, søndag 4. august kl. 10.50:
Silkeborg IF – Hvidovre 3-5 (2-4)
Mål for SIF: Marcus Vedel Eriksen og Sebastian Laustsen (2).
SIF var foran på to straffespark, og det tredje SIF-mål var også sat ind på straffespark. SIF viste i perioder et flot niveau, men lavede også fejl, der kostede mål imod.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen