Billige sæsonkort sat til salg nu
Som konsekvens af nedrykningen er prisen på sæsonkort til SIF’s hjemmekampe i næste sæson faldet markant. Salget er netop sat igang.
Da SIF i næste sæson spiller i næstbedste række, Nordic Bet Ligaen, har klubben besluttet at sænke billetpriserne markant. Et sæsonkort til Fanzonen (Den Røde Tribune og Kristiansen Corner) vil koste 500 kr. for den kommende sæson, mens en enkeltbillet til samme sted kan købes for en 50’er online. Onlinesalget er netop startet her.
– Vi er godt klar over, at vi skal kæmpe for opbakningen i den kommende sæson. Derfor har vi besluttet at give priserne for at se fodbold på JYSK park et markant hak nedad. Vi håber at det kan være med til at vores tilhængere vil bevare loyaliteten overfor os. Vi får brug for opbakning i kampen for at nå vores mål om hurtig tilbagevenden til Superligaen, siger Silkeborg IF’s adm. direktør, Kent Madsen.
Priserne for sæsonkort til Fanzonen (Den Røde Tribune og Kristiansen Corner) samt Familietribunen bliver 500 kr. for voksne, 250 kr. for børn og 400 kr. for pensionister. På langsiden, Mascot Tribunen, er prisen 1.000 kr. for voksne, 500 kr. for børn og 800 kr. for pensionister.
Billetpriserne til en enkelt kamp købt online er 50 kr. for voksne på Fanzonen (Den Røde Tribune og Kristiansen Corner) samt Familietribunen og 20 kr. for børn. Der er ingen pensionistrabat på enkeltbilletter. På Mascot Tribunen er prisen 100 kr. for voksne og 40 kr. for børn (u. 16 år). Enkeltbilletter bliver først sat til salg, når vi kender turneringsprogrammet og spilletidspunkterne.
HUSK: Ved køb af billet i billetboden på JYSK park tillægges et gebyr på 20 kr.
Gå ind på vores online billetsystem nu og køb dit sæsonkort til 2018/19 sæsonen.
Få overblikket over billetpriserne til JYSK park i den kommende sæson her.
Den nye sæson i Nordic Bet Ligaen går igang 29. juli.