17. september 2024

Billetterne rives væk til Brøndby-brag

JYSK park lægger søndag kunstgræs til endnu et topbrag i 3F Superligaen, og det kan mærkes på den store interesse for billetterne til kampen mod Brøndby IF!

Søndag dækker vi igen op til topkamp på JYSK park, når Brøndby IF besøger Søhøjlandet!

Det er altid intenst og underholdende, når gæsterne fra Vestegnen besøger Silkeborg, og de to mandskaber har ikke spillet 0-0 siden 2005, mens der i de seneste otte opgør er scoret mindst to mål per kamp.

Der er også fuld tryk på interessen for søndagens kamp, og i skrivende stund nærmer vi os så småt 6.000 mennesker, der allerede har sikret sig billet til JYSK park.

Dermed tynder det så småt ud med pladser midt på Mascot-tribunen og i Kristiansen Corner, så skynd dig ind på Silkeborg IF billet og sæsonkortsalg og få fingrene i din plads til kampen.

Der er allerede fyldt op på udebaneafsnittet, så vi har brug for, at alle mand møder frem på Danmarks smukkeste fodboldstadion i rødt og hvidt for at give drengene den ultimative støtte i topbraget! Vi skal sikre, at Den Røde Tribune overdøver udebaneafsnittet.

Husk derfor også at frigive din plads, hvis du er sæsonkortholder og må gå glip af festen. Det ville være synd at lade pladser gå til spilde, når så mange gerne vil med. Du kan se mere om at frigive din plads lige her:

Og hvis du ikke lige sidder et sted, hvor du kan se videoen, så er det stadig overskueligt:

  1. Log ind på din konto på Billet.silkeborgif.com og klik på funktioner
  2. Klik på ”frigiv plads/videregiv billet”.
  3. Vælg kamp og klik ”Frigiv min plads” eller “konverter til billet”  – tak din plads er nu frigivet eller konverteret til en billet til denne kamp.

Vi glæder os til at se jer til endnu et topbrag på JYSK park!

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 22.09. kl. 18.00
Scroll til toppen