2. juli 2020

Billetsalget til SIF’s sidste kamp åbner fredag

Billetsalget til SIF’s sidste kamp åbner fredag

Et begrænset antal billetter til lørdagens kamp mod Lyngby på JYSK park sættes til salg fredag morgen kl. 8.00. Kom og tag afsked med Mads Emil Madsen, hyld Jeppe Okkels for 100 kampe og vær med til at sige på gensyn til 3F Superligaen.

SIF åbner fredag morgen billetsalget med et begrænset antal billetter til lørdagens 3F Superligakamp mod Lyngby på JYSK park. I første omgang har klubbens sæsonkortholdere fået mulighed for at få billet, og efter at det behov er blevet opfyldt, er der et begrænset antal billetter tilbage, der nu bliver sat i salg.

Det betyder, at SIF-tilhængere uden sæsonkort får chancen for at komme til fodbold igen. Og det er sidste chance. Kampen mod Lyngby er sæsonens sidste hjemmekamp og samtidig den sidste i 3F Superligaen i denne omgang efter at nedrykningen har været en realitet siden nederlaget til SønderjyskE for halvanden uge siden.

Det er samtidig sidste chance for at se SIF-anfører Mads Emil Madsen live Han vil blive hyldet inden kampstart. Den unge midtbanespiller drager som bekendt til Østrig og LASK Linz, når sæsonen er slut. Jeppe Okkels skal også hyldes inden kampen for sin kamp nummer 100, som han opnåede i seneste hjemmekamp, da han blev indskiftet i 2. halvleg. Dermed blev han den yngste 100 kamps jubilar i SIF’s historie. Læs mere om det her. 

Så vær klar ved computeren i morgen kl. 8.00, hvor vi åbner billetsalget. Der vil kun være et begrænset antal billetter, og salget vil lukke igen fredag kl. 16.00, eller når alle billetter er solgt.

Billetter kan købes som vanligt via SIF’s online-billetsystem. Klik her for adgang.

Der vil IKKE blive solgt billetter i billetboden på JYSK park op til kampstart.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen