26. september 2019

Bilerne står bag fodbolden i Silkeborg

Bilerne står bag fodbolden i Silkeborg

I årtier har Silkeborg været kendt som bilernes by. Byen var præget af bilforhandlere på hvert gadehjørne. I dag er bilhusene færre og større, men Silkeborg er stadig bilernes by. Og bilerne står stadig bag fodbolden i Silkeborg IF.

I øjeblikket er 9 af byens bilhandlere sponsorer i Silkeborg IF, bl.a. CC Cars. Foto: Thomas Juul, Juul Fotografi.

Lige så længe, der har været spillet professionel fodbold i Silkeborg, har en bred vifte af bilforhandlere stået bag som sponsorer.

Sådan var det i 80’erne og sådan er det i dag. Ved indgangen til denne sæson, hvor SIF er tilbage på højeste niveau, står 9 bilforhandlere bag klubben med et sponsorat. Begrundelserne er flere, men en af de vigtigste handler om at være med til at gøre Silkeborg synlig. Silkeborg har i snart fem årtier været kendt som bilernes by. Og sådan skal det fortsat være. Fodbold er et af midlerne til at fortælle den historie.

Det er der brug for i en tid, hvor branchen står overfor store strukturelle forandringer. Flere mærker samles i færre bilhuse. De lokale eksempler er VIA Bilers overtagelse af Per B., så bilhuset i dag forhandler syv nyvogns-brands (Toyota, Ford, Volvo, Suzuku, Renault, Dacia og Mazda), Poul Munk (Peugeot, Citroën, Honda og Opel) og Globus Biler (Hyundai og Mitsubishi) samtidig med at man i Bilernes Hus finder Nissan, Kia, Skoda og Volkswagen.

I en stor tema-artikel i det nye SIF-magasin SIF IN BUSINESS bliver historien om en branche, der er i forandring, fortalt.

Læs artiklen “Bilerne står bag fodbolden i Silkeborg” her.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen