15. august 2022

Begge kampene mod HJK på TV2s kanaler

Såvel udekampen mod HJK Helsinki på Bolt Arena i Helsinki som returkampen på JYSK park vil blive sendt live på TV2 Sport X og TV2 Play.

Torsdag venter den første europæiske kamp i 21 for Silkeborg IF, når HJK Helsinki tager imod klokken 18.00 dansk tid (19.00 finsk tid) på Bolt Arena i Helsinki.

Et ganske solidt antal SIF-fans har allerede sikret sig billet til den kamp – men for de, der må blive hjemme, er der godt nyt – kampen sendes nemlig live på TV2 Sport X og TV2 Play med optakt fra kl. 17.25 og nedtakt frem til kl. 20.10.

Også hjemmekampen på JYSK park, der spilles torsdag den 25. august klokken 18.30 – og som er hastigt på vej mod at blive udsolgt – sendes på TV2 Sport X og TV2 Play med optakt fra kl. 17.55 og nedtakt frem til kl. 21.00.

Det kan tilføjes, at SIFs kampe i gruppespillet – forhåbentligt Europa League, men ellers Conference League – ligeledes alle vil blive sendt på TV2s kanaler.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen