Silkeborg IF lancerer nu en ny podcast, som med forskellige aktører i og omkring klubben vil forsøge at gøre lytterne klogere på livet i Silkeborg IF – og komme lidt mere ind bag linjerne. Podcasten er nu klar på alle de store podcast-tjenester.
Nu kan du komme med ind bag linjerne i endnu højere grad. Silkeborg IF lancerer nemlig en ny podcast, som med jævne mellemrum vil give øget indsigt i livet i og omkring JYSK park.
– Podcasten ”Bag Linjerne” er et nyt tiltag, som vi har store forventninger til. Både trænere, spillere og ledere i klubben kommer til at deltage, men der vil helt sikkert også på sigt blive trukket andre gæster i studiet på JYSK park – som for eksempel partnere, SIF-legender eller ambassadører. Podcast er kommet for at blive og nydes af flere og flere som et medie, der anvendes under alt fra pendling til løbeturen eller under opvasken. Vi håber selvfølgelig, at rigtig mange vil lytte med, og hvis man har ideer til emner eller gæster, er man som altid mere end velkommen til at række ud til undertegnede, siger kommunikationsdirektør Michael Ravn.
Podcastens første afsnit er med cheftræner Kent Nielsen, der blandt andet gør status over ”Rigets Tilstand” midt i grundspillet, filosoferer over fodboldens generelle og mere SIF-specifikke udvikling – og ser frem mod fredagens udekamp mod Viborg FF.
Find ”Bag Linjerne” i din foretrukne podcast-app eller hør den nederst på siden:
Apple: https://podcasts.apple.com/us/podcast/bag-linjerne/id1589783873
Spotify: https://open.spotify.com/show/7oW8Cuta53bi0gVaYyPL9C
Google: https://podcasts.google.com/feed/aHR0cHM6Ly9mZWVkLnBvZGJlYW4uY29tL3NpbGtlYm9yZ2lmL2ZlZWQueG1s
Amazon music/Audible: https://music.amazon.com/podcasts/cd6999d3-a790-4273-9b88-c90082e87c64
Podbean: https://silkeborgif.podbean.com/