EHDK

Nederlag efter god start

En føring på 1-0 ved pausen blev i anden halvleg forvandlet, så Silkeborg IF i lørdagens kamp måtte forlade Mascot Park med et nederlag på 3-1 mod Odense Boldklub. Saag scorede for hjemmeholdet.

Knebent nederlag i Parken

SIF tabte den svære kamp mod FCK med 1-2 i Parken. En mindre god første halvleg blev afgørende, da et ellers bedre spillende SIF-mandskab i anden halvleg ikke var nok til at få point med hjem.

Nederlag i Herfølge

Der var langt hjem for SIF-spillerne efter et ærgerligt nederlag til HB Køge. Oprykkerne scorede to mål efter indlæg og et på langskud – SIF scorede ingen og tabte altså 3-0 i en kamp med få lyspunkter.

Pointdeling efter hård fight

1-1 endte det jyske opgør på Silkeborg Stadion. Længe så det ellers ud til at hjemmeholdet ville trække sig sejrrigt ud af kampen, men et mål af SønderjyskE ti minutter før tid satte en stopper for en silkeborgensisk sejr. Flinta scorede for de rødklædte og Heinze reddede et straffespark.

Tempofyldt opgør endte uden sejrherre

Underholdningsværdien var høj i dagens kamp, da AGF gæstede Silkeborg Stadion. En chokstart for hjemmeholdet blev hurtigt efterfulgt af et massivt overtag til SIF, og især i anden halvleg kontrollede de rødklædte kampen. Den sidste skarphed manglede imidlertid, og således endte kampen 1-1 – og altså uden sejrherre.

Farum-forbandelsen fortsatte

Et massivt SIF-overtag i første halvleg og starten af anden var ikke nok, da silkeborgenserne i dag gæstede Farum Park. En føring på 0-1 ved pausen blev erstattet af et 2-1-nederlag ved kampens afslutning. Målt på store chancer var det resultat ufortjent, for SIF burde have lukket kampen allerede i 1. halvleg.

Nedtur i sidste minut

Hvad der længe så ud til at blive en kamp uden mål, endte i de døende minutter på den værst tænkelige måde for SIF. To minutter inde i dommerens overtid gjorde Jan Kristiansen nemlig det onde ved hjemmeholdet, da han kunne score til 1-0 – og vestegnen kunne rejse hjem med en sejr i bagagen. En smule ufortjent, da begge hold virkede til at have en halvleg hver.

Sejr i højdramatisk kamp

Der var dramatik for alle pengene, da SIF i dag gæstede FC Midtjyllands hjemmebane. Rødt kort til hjemmeholdet, og et comeback fra 0-1 til 2-1 var blot nogle af elementerne i det spændende lokalopgør. Det hele endte dog med, at silkeborgenserne kunne hive alle tre point med hjem i sæsonpremieren på MCH Arena. Risgård og Flinta på måltavlen.

Sikker sejr i sidste kamp

Silkeborg IF cementerede sin placering som nummer fem – og sluttede et fantastisk Superligaforår af – da holdet fortjent vandt søndagens kamp mod AC Horsens med 2-1. Kaimar Saag scorede begge mål for SIFerne.

Scroll til toppen