6. november 2020

Alves melder fra til U21-landsholdet

Den skade, Frederik Alves Ibsen pådrog sig mod Vendsyssel og holder ham ude søndag, tvinger ham også til afbud til det danske U21-landshold.

Frederik Alves Ibsen har i dag meldt afbud til det danske U21-landshold. Han var udtaget til den sidste puljekamp mod Rumænien, hvor også Magnus Mattsson er udtaget, men har meldt fra på grund af den skade, han pådrog sig mod Vendsyssel i søndags ved nordjydernes reduceringsmål.

Skaden holder også Frederik Alves ude af søndagens opgør mod HB Køge, men han forventes tilbage igen efter landskamppausen.

Landstræner Albert Capellas har i stedet udtaget Frederik Winther fra Lyngby Boldkub.

I forvejen har landstræneren set bort fra covid-19-ramte Rasmus Carstensen, og dermed er SIF repræsenteret med én spiller, Magnus Mattsson, der kan få comeback i U21-regi efter godt halvandet års fravær.

U21-truppen samles på onsdag i næste uge i Herning. Kampen mod Rumænien spilles tirsdag 17. november i Rumænien. U21-landsholdet har allerede kvalificeret sig til næste års slutrunde for U21-landshold.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen