4. juli 2020

Afskedsinterview med MEM: Fedt at få lov at sige farvel

Afskedsinterview med MEM: Fedt at få lov at sige farvel

Mads Emil Madsen spiller sin foreløbige sidste hjemmekamp på JYSK park, når han lørdag eftermiddag går på banen mod Lyngby. Dermed er det snart farvel til en god tid i SIF for anføreren, som efter sæsonen skifter til østrigske LASK.

Når Mads Emil Madsen i eftermiddag går på banen mod Lyngby, så er det sidste gang at den 22-årige midtbanespiller spiller en hjemmekamp for SIF.

– Det bliver fedt. Og dejligt at der bliver lukket fans ind til min sidste kamp. Det er fedt at få lov at få en sidste kampe, hvor man kan få en ordentlig afsked i stedet for, at det er sådan noget, hvor man ikke får sagt ordentlig farvel, så det glæder jeg mig til, fortæller Mads Emil Madsen, som efter sæsonens afslutning fortsætter karrieren i østrigske LASK.

I Silkeborg kan han se tilbage på en tid, hvor han på kort tid er gået fra at være i periferien af holdet, til at være anfører og nøglespiller. Nu er tidspunktet så kommet til en ny udfordring for midtbanespilleren, som fortæller, at det var særligt en kamp i foråret, som for alvor gav ham blod på tanden i forhold til karrieren.

– Da vi møder FCK på hjemmebane. Det var ikke fordi, at jeg følte, at jeg kunne gøre, hvad det passede mig, men jeg følte virkelig, at jeg var god. Og det var mod Zeca og Jens Stage, som er nogle af de bedste midtbanespillere i Superligaen, så det var nok der, at jeg fik den fornemmelse.

Se hele interviewet med SIF-anføreren i videoen øverst.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen