Delårsrapport 1. januar 2022 – 30. juni 2022 Side 5 af 19
Silkeborg IF Invest A/S
LEDELSESBERETNING
Det økonomiske
Der er i første halvår 2022 realiseret et overskud før skat på 8,5 mio. kr. mod et underskud før skat på 1,3 mio. kr. i første
halvår 2021. Resultatet svarer til selskabets forventninger, og selskabets ledelse betragter periodens resultat som tilfredsstil-
lende.
Selskabet har i første halvår realiseret en samlet omsætning på 63,2 mio. kr., hvilket er en stigning på 27,9 mio. kr. i forhold
til første halvår 2021. Stigningen kan helt overvejende henføres til at selskabets aktiviteter i første halvår, ikke i samme om-
fang som i foråret 2021, har været ramt af COVID-19 restriktioner, samt at selskabets fodboldhold har deltaget i 3F Superli-
gaen. Omsætningen i fodbold-segmenter er steget med 19 mio. kr., ligesom omsætningen i hotel- og konferencesegmentet
er steget med 9,3 mio. kr.
Selskabets samlede omkostninger og afskrivninger stiger med 13,1 mio. kr. fra 41,1 mio. kr. til 54,2 mio. kr. for 1. halvår
2022. Stigningen kan henføres til dels at personaleomkostningerne stiger med 6,8 mio. kr., og dels stiger de eksterne om-
kostninger med 5,0 mio. kr. pga. det tilbagevendte aktivitetsniveau efter COVID-19 og klubbens deltagelse i 3F Superligaen.
Endvidere stiger selskabets af- og nedskrivninger med 1,3 mio.kr.
Selskabets resultat af transferaktivitet udgør -1,6 mio. kr. mod 5,0 mio. kr. i første halvår 2021. Nedgangen kan henføres til
lavere transferaktivitet, idet selskabet af strategiske årsager prioriterede ikke at sælge spillere i årets første transfervindue.
Selskabets ledelse vurderer løbende på selskabets renterisiko i forhold til de samlede indtjeningsmuligheder på de finansielle
markeder og under fortsat hensyntagen til en vis spredning i låneprofil. Det forhold, at selskabets finansieringsomkostninger
uændret i en længere periode er afsikret medvirker derfor til en stabil finansieringsomkostning, hvilket stabiliserer selskabets
indtjening. Periodens finansieringsomkostninger er på et uændret niveau i forhold til samme periode sidste år.
Selskabets investeringsejendomme måles til dagsværdi, og værdireguleringerne føres over resultatopgørelsen. Måling til
dagsværdi foretages med udgangspunkt i den afkastbaserede værdiansættelsesmodel. Modellen indeholder flere elementer,
der er baseret på ledelsens skøn over de aktuelle markedsforhold, herunder udvikling i lejeniveauet og afkastkravet holdt op
imod udviklingen i markedet. På baggrund af disse forhold og af udlejningssituationen er det ledelsens vurdering, at dags-
værdien pr. 30. juni 2022 skal opskrives med 2,7 mio. kr. Den bogførte værdi af koncernens investeringsejendomme udgør
pr. 30. juni 2022 herefter 437,2 mio. kr. Det er ledelsens vurdering, at den bogførte værdi af investeringsejendommene sva-
rer til dagsværdien.
Skat af periodens resultat udgør 1,9 mio. kr.
De samlede aktiver pr. 30.06.2022 udgør 620,2 mio. kr. mod 612,3 mio. kr. pr. 31.12.2021. Stigningen knytter sig til inve-
steringer dels i kontraktrettigheder og dels i selskabets investeringsejendomme.
Selskabet har i perioden øget realkreditbelåningen i forbindelse med en større opgradering af selskabets investeringsejen-
domme. Opgraderingen forventes afsluttet ultimo 2022.
Egenkapitalen pr. 30.06.2022 udgør 239,6 mio. kr. mod 232,9 mio. kr. pr. 31.12.2021. Stigningen kan henføres til årets re-
sultat.
Med udgangspunkt i nøgleordene OVERSKUD - FORMAT – VILJE arbejder selskabet dagligt målrettet mod fremtiden. Aktuelt
har selskabet særligt fokus på:
• At fastholde og videreudvikle ejendomsporteføljen, herunder at opretholde det høje udlejningsniveau.
• At fastholde og videreudvikle hotel- og konferenceaktiviteterne i tæt samspil med faciliteterne på JYSK park til brug
for regionens virksomheder.
• At optimere de sportslige rammer på JYSK park indeholdende alle de nødvendige faciliteter til såvel kamp som træ-
ning.
• At styrke talentudviklingen med henblik på at sikre den sportslige styrke med fodbold på højest mulige niveau, her-
under at tilvejebringe en bæredygtig fodboldøkonomi.