6. april 2025

Forløsende sejr over Lyngby

SIF brillerede den første halve time mod Lyngby, og det var nok til tre forløsende point.

Silkeborg IF fik sin revanche mod Lyngby Boldklub, da nordsjællænderne søndag eftermiddag blev sendt hjem med et nederlag på 2-1.

Det holdt dog hårdt for SIF i anden halvleg, hvor gæsterne pressede på.

Værterne sad ellers på 1. halvleg, og Younes Bakiz bragte SIF på 1-0 efter ni minutter, da vores målfarlige offensiv-spiller afsluttede et sandt mønsterangreb.

Tonni Adamsen kom også på måltavlen igen, da han efter et kvarter eksekverede et straffespark.

Der var masser af chancer til at lukke kampen for hjemmeholdet, men i stedet bragede Michael Opoku spændingen tilbage efter en halv time.

Men SIF fightede de tre point hjem og bevarer dermed førstepladsen i kvalifikationsspillet.

Læs mere fra kampen på Midtjyllands Avis.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 13.04. kl. 14.00
Scroll til toppen