19. marts 2025

Traineeaftale til Pelle Hindby

Silkeborg IF har indgået en aftale med forsvarstalentet Pelle Hindby.

Silkeborg IF har indgået en traineeaftale med den talentfulde forsvarsspiller Pelle Hindby.

Pelle Hindby kan spille både back og midterforsvarer og han har tidligere spillet i Ry Fodbold.

– Pelle har gode kompetencer i duelspillet og spiller med god intensitet. Han har et godt mindset om at blive bedre dag for dag. Efter en lidt forsigtig start i SIF er Pelle begyndt at folde sig ud og blive en vigtig spiller på vores U15-hold. Her bidrager Pelle med mange gennembrud til indlæg og kan holde modstandernes angribere fra fadet, siger talentchef Peter ‘PC’ Hansen og fortsætter.

– Pelle er et godt eksempel på vores strategi. Han er godt uddannet i et trygt børnemiljø i barndomsbyen Ry – siden er han i et passende tempo blevet sluset ind til SIF, og nu er han en fast del af vores konkurrencehold på nationalt niveau. Vi håber og tror på at Pelle – i fællesskab med de øvrige dygtige spillere vi har – kan udvikle sig til en ny profil for SIF, siger PC om den unge forsvarsspiller, der er del at de regionale DBU-hold og er i spil til de kommende landshold.

Pelle Hindby er glad og stolt over at have fået kontrakt med Silkeborg IF.

– Jeg synes, klubben har gjort mange gode ting for mig – jeg har fået et forløb, som passede til mig og i det rette tempo. Jeg glæder mig til at fortsætte min udvikling sammen med mine holdkammerater. Drømmen er at blive professionel og vinde trofæer, siger Pelle Hindby.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 30.03. kl. 14.00
Scroll til toppen