12. marts 2025

McCowatt og Orazov udtaget til landsholdstjeneste

Callum McCowatt og Ramazan Orazov skal begge spille VM-kvalifikationskampe i den kommende landskampsperiode.

Callum McCowatt og Ramazan Orazov skal i den kommende landsholdsperiode repræsentere deres hjemland.

New Zealand står over for de afgørende kvalifikationskampe til VM-slutrunden i 2026. Hjemme i Wellington møder McCowatt og co. Fiji i semifinalen i Oceaniens VM-kval. Vinderen møder enten Ny Kaledonien eller Tahiti i finalen, der spilles i Auckland.

Vinderen af finalen får en VM-billet og bliver Oceaniens første, direkte kvalificerede hold nogensinde til en VM-slutrunde. Skulle det blive favoritterne fra New Zealand, så er det første gang i 16 år, kiwierne skal spille VM.

Ramazan Orazov og Kasakhstan tager hul på VM-kvalifikationen med to udekampe. Først mod Wales den 22. marts og tre dage senere mod Liechtenstein. VM-kvalgruppen tæller også Belgien og Nordmakedonien.

Held og lykke til Callum og Rama!

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Scroll til toppen