Det flotte tilskuertal til søndagens 3F Superligakamp mod AGF sender over 150.000 kr. af sted til julehjælpen i Silkeborg.
6859 tilskuere mødte søndag aften frem på JYSK park for at overvære lokalopgøret mellem Silkeborg IF og AGF.
Flot fremmøde, der samtidig kommer julehjælpen i Silkeborg til gode, idet Silkeborg IF, Herm. Rasmussen A/S og Trivela Group var enige om at donere samlet 15 kr. pr. fremmødt tilskuer til årets julehjælp.
Men beløbet endte med at blive endnu højere fredag formiddag, da også Gerdsen Flytteservice og Silkeborg Business meldte sig med hver en krone pr. tilskuer. Men ikke nok med det. Oven i hatten lovede den lokale erhvervsmand Poul Konrad Beck en krone pr. tilskuer fra en række af de virksomheder, han er involveret i.
Det betød, at der samlet kommer en femmer fra Madselskabet, Byens Fisk, Puslepladsen, Unico Leasing og Dansand.
Dermed kommer det samlede beløb op på hele 22 kroner pr. tilskuer til lokalopgøret, hvilket altså i alt kastede 150.898 kroner af sted til årets julehjælp i Silkeborg.
– Sidste år donerede Herm. Rasmussen A/S og SIF samlet 50.000 kr. til julehjælpen efter vores kamp Mortensaften mod Randers FC. Det beløb er heldigvis anseeligt højere i år, da vi var nogle flere mennesker på JYSK park mod AGF, ligesom en lang række andre venner af huset i år valgte at bakke op mod projektet. Det er vi taknemmelige for, og vi er meget glade for at kunne sende over 150.000 kr. af sted til nogle af Silkeborgs mest trængende, siger adm. direktør i Silkeborg IF Kent Madsen.
Kampen mod AGF endte 1-1, og nu mangler vi kun dobbeltopgøret mod AaB i Oddset Pokalen i 2024.
Køb din billet til vores pokalhjemmekamp på søndag mod AaB lige her: Silkeborg IF billet og sæsonkortsalg
Husk at sæsonkortholdere og abonnenter også har adgang til vores hjemmekampe i Oddset Pokalen.