2. december 2024

Et enkelt point til U15 på Fyn

Kristian Bloch scorede to mål for U15, der sikrede sig et 2-2-resultat mod OB.

OB vs U15 – 2-2 (1-1)
Straffesparkskonkurrence: 4-2

Mål: Kristian Bloch x2

Det blev til et enkelt point for U15 i weekenden mod OB.

Vi startede skidt ud, og kom bagud efter et minut, hvor vi var for slappe og manglede mod i duellerne.

Vi fik reduceret efter 10 minutter, hvor Bloch blev sendt dybt og så rundede han keeperen og sparkede den i et tomt mål.

OB var mest på bolden, men det var os, som skabte de største chancer. Vi havde en lignede situation, som vores 1-1 scoring, senere i kampen, hvor vinklen desværre blev for spids.

Vi havde også muligheden for at komme på 1-2 lige inden pausen, men vi headede desværre over målet på et ellers tomt mål.

Vi kom igen for dårligt ud efter pausen, og OB bragte sig foran 2-1 i en situation, hvor vi ikke fik hjulpet hinanden godt nok. Lidt senere udlignede Kristian Bloch til 2-2 efter han havde opsnappet en for kort tilbagelægning.

Det var stadig OB, som var meget på bolden, men de skabte ikke de store chancer. Vi havde dog igen muligheden for at komme foran, men missede igen en stor chance. Denne gang efter en dyb bold, som vi desværre ikke kunne chippe over målmanden.

Vi tabte den efterfølgende straffesparkskonkurrence efter to missede forsøg.

Alt i alt er det OK at få et point mod OB, men vi er skuffet, da vi havde mulighederne for mere.

Vi hjælper desværre ikke hinanden nok og mangler en del overskud i kampen, og det er vi nødt til at få lagt på, så vi kan løfte os endnu mere i vores præstationer.

Skrevet af U15-cheftræner Lasse Merring-Mikkelsen

SIF U13 – Randers: 3-1 (2-0).

6 min. – Anton N. (1-0)

18 min. – Carl B. (2-0)

53 min. – Villum A. (Keeper – Rødt kort)

60 min. – Randers (2-1)

62 min. – Carl B. (3-1, straffespark)

Vi skulle i weekenden spille vores sidste 8-mands. Inden kampen blev vi hårdt ramt af dobbelt sygdom, så vi måtte presse os til at have kun 1 mand på bænken.

Vi spillede en rigtig flot 1. halvleg. Vi var energiske i vores høje erobringsspil, men var også gode til at lukke af centralt, og det gav os flere gode erobringer, som også gav os gode omstillinger. Og netop ved dette udnyttede vi ved at scorer 2 mål.

Vi formåede at spille gode rundt med bolden og lod bolden være omdrejningspunktet for os.

Efter pausen kom Randers stærkt ud og vi havde svært ved, at holde fast i bolden og blev trykket langt ned. Men løbende fik vi mere kontrol og kunne holde mere i bolden.

Vores keeper fik desværre et rødt kort da han havde, en ellers flot redning, uden for feltet. Vi smed Anton Neerup i mål, som leverede flere gode redninger.

Randers fik udlignet på et selvmål, men vi svarede hurtigt igen og udnyttede et straffespark, som Simon K. fik tilkæmpet sig via en god individuel aktion.

Vi slutter som nr. 3, kun 4 point fra 1. pladsen, som vi formåede at slå 2 gange.

8-mands sæsonen har båret præg af nogle svingende præstationer, hvor vi har set et meget højt topniveau, men også kampe hvor vi har haft svært ved at få scoret og dermed måtte lide nogle dumme pointtab. Men drengene har vist en masse OVERSKUD, VILJE og FORMAT, som har båret dem langt i denne sæson.

Nu mangler et stævne i Brøndby, i næste uge, som vi glæder os til.

Skrevet af U13-cheftræner Nick Hansen

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Søndag d. 08.12. kl. 15.30
Scroll til toppen