17. oktober 2024

Tag med til Farum

Søndag gælder det FC Nordsjælland på udebane i Farum. Tag med, støt holdet og se den nye 3. trøje i aktion for første gang.

Kampen & Historik
Pokalerne på JYSK park stråler om kap. Den ene bliver med garanti stående lidt endnu, den anden skal en tur med til Right to Dream park, forhåbentligt kun for en kort stund, når Silkeborg IF besøger FC Nordsjælland. Der fløjtes nemlig op til endnu et El plastico opgør søndag d. 20. oktober kl. 16:00 på Right to Dream Park.

Til kampen er der debut til den nye tredje trøje – Et stykke af historien med den smukke mosaik i centrum. Du kan stadig nå at få fingre i den her.

Den overvældende modtagelse af trøjen fortjener mindst lige så flot opbakning på tribunen, når spillerne søndag trækker i trøjen og går på banen. Tag med til Farum og støt drengene når fjerdepladsen skal forsvares med 3 vigtige point til kontoen, kun en sejr tæller!

Bustur
Stemningsskaberne fra Drewsens gruppen sender en dobbeltdækker til Farum, så stemningen bliver i top.

Der sendes desværre ikke en fanbus fra Sifosis til kampen, da der ikke var opbakning nok.

Herfra skal der lyde en stor opfordring til at tage med fanbussen når muligheden er der. Udebaneture er en helt særlig tur hvor fællesskabet er i fokus og fankulturen lever stærkt. Busturen er halvdelen af oplevelsen på udebane, hvor SIF’ere fra hele landet rystes sammen. Og så er der også brug for opbakningen på udebane!

Billetsalg
Har du ikke allerede købt din kampbillet, så få det gjort i en fart – lige her.

OBS! Der skal lyde en kæmpe opfordring til at købe kampbilletten i god tid!

Til de fleste udekampe, både store og små kampe, bliver mellem 20% – 50% af billetterne solgt mindre end 48 timer før kampstart.
Det gør det svært for hjemmeholdet at bemande indgange og boder korrekt og SIF går glip af en mulighed for at reklamere med hvor mange fans der rent faktisk kommer. Fans lokker flere fans til, jo flere vi kan melde vi bliver, desto flere ender vi med at blive.

Ved køb i billethuse på kampdage tillægges et gebyr på 20 kr. per billet.

Voksen           119 kr.
Barn               59 kr. (u. 16. år)
Studerende    99 kr.
Pensionist      99 kr.

Ankomst i bil
FCN anbefaler, at man som tilskuer kommer til deres kampe uden bil, hvis det er muligt, da der er begrænset parkeringsmuligheder i området.

Er det ikke muligt at lade bilen blive hjemme kan det med fordel søges mod Paltholmvej og Rytterhaven nord for Right to Dream Park eller mod området Kærvej, Engtoftevej, Toftekæret mod syd. Vær blot opmærksom på gældende færdselsregler og opsat skiltning.

Offentlig transport
B-linjen kører til Farum Station, som ligger i gåafstand (ca. 1,5 km) fra Right to Dream Park, eller man kan tage bus 333 til Ganløsevej (Lillevangsvej) fra Farum Station og gå de sidste 500 meter.

Tilskuerinfo
Adressen er:

Right to Dream Park
Farum Park 2
3520 Farum

Dørene åbner en time før kampstart kl. 15:00.

Udebaneafsnittet er beliggende på Farum Fjernvarme-tribunen på det nordøstlige hjørne af stadion. Vi benytter 6-Stjernet Facility – indgang 4.

TV
Er du forhindret i at tage turen til Farum kan kampen ses på TV2 Sport X.

Karantæne & karantæne fare
Ingen spillere fra Silkeborg IF er i karantæne til denne kamp.

Ingen spillere fra FCN er i karantæne til denne kamp.

Karantænefare:
Younes Bakiz 14 point (SIF)
Peter Ankersen 16 point (FCN)

Karantæne udløses når en spiller opnår følgende strafpoint:
19 – 36 – 52 – 68 – 84 – 100 – 116 – 132 – 148

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 20.10. kl. 16.00
Scroll til toppen