Flere end 500 børn var mødt op til SIF’s Store Fodbolddag, hvor det var muligt at komme helt tæt på Superliga-stjernerne og de seje SIF Q-piger.
En af de helt store krydser i kalenderen her i klubben er SIF’s Store Fodbolddag, og den traditionsrige dag løb af stablen mandag eftermiddag.
Det blev igen i år en stor succes, hvor flere end 500 børn var mødt frem for at træner med SIF’s Superliga-stjerner og de seje SIF Q-piger!
Smilene var brede hele vejen rundt hos både børn, voksne og ikke mindst SIF-spillerne – i samme boldgade hjalp det, at vejrguderne også havde tilsmilet arrangementet i år.
Efter træningen var der bananer og vand til at fylde depoterne, inden den store autograf- og selfie-jagt gik ind hos spillerne – og maskotten Theis. Inden de trætte børn takkede af, fik de en gavepose, bl.a. med holdbilleder, med hjem.
Vi vil gerne sige tusind tak til alle deltagere – og dagens samarbejdspartnere SPORT 24, Silkeborg Slagteren og REMA 1000. Vi ses næste år!
Se et lille galleri fra dagen herunder – og en video i toppen af artiklen.