23. august 2024

Delårsrapport: Solidt overskud i Silkeborg IF Invest A/S

Silkeborg IF Invest A/S har i første halvår af 2024 realiseret et overskud før skat på 19 mio.kr. efter solid præstation både på og udenfor banen.

Silkeborg IF Invest A/S har i første halvår af 2024 realiseret et overskud før skat på 19 mio.kr. efter solid præstation både på og udenfor banen.

Silkeborg IF Invest A/S har netop fremlagt delårsrapport for første halvår 2024 med et solidt overskud før skat på 19 mio.kr. mod et overskud på 14,0 mio.kr. i første halvår 2023. Resultatet betragtes som tilfredsstillende.

– Vi er tilfredse med at præsentere et overskud, der er et resultat af gode præstationer inden for alle områder af forretningen, siger adm. direktør Kent Madsen.

Fodboldforretningen har vist gode resultater både på banen med en pokaltitel og på transfers, hvor salget af Alexander Lind er det seneste i en række af salg til udlandet.

Ejendomsforretningen viser også en stabil og stærk indtjening og nye investeringer i erhvervsejendomme medvirker til en fortsat stabil indtjening.

Den gode udvikling i koncernen er fortsat ind i 2. halvår. Selskabets resultatforventning for hele regnskabsåret er netop opjusteret til et resultat i intervallet +52 mio.kr. til +60 mio.kr.  før evt. dagsværdiregulering af investeringsejendomme og før skat.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 25.08. kl. 14.00
Scroll til toppen