26. juli 2024

Tag med til Aalborg: Læs alt om udebaneturen

Søndag eftermiddag går det løs i Aalborg med sæsonens første udebanekamp – tag med og støt drengene til endnu en sejr i 3F Superligaen.

Kampen & Historik

Søndag d. 28. juli kl. 16:00 fløjtes første udebanekamp i denne sæson i gang, og det sker mod AaB på Aalborg Portland Park.

Dette er ligeledes første hjemmekamp for AaB i 3F Superligaen efter et kort visit i landets næstbedste række, og der forventes flot opbakning med flere end 8.000 aktive billetter.

Senest de to hold mødtes, var netop på Aalborg Portland Park, hvor SIF med en 1 – 0 sejr på et mål af Alexander Lind definitivt sendte nordjyderne en tur i NordicBet Ligaen. Overlevelse er der dog ikke på spil til denne kamp, men tre vigtige point til tabellen og to ud af to mulige sejre i den nye sæson vil være en perfekt start.

NY UDEBANETRØJE
De nye udebanetrøjer bliver på søndag luftet for første gang. Har du ikke allerede fået fingere i den, kan du nå det endnu – Køb din nye SIF trøje her.

Bustur
Skal du med til Aalborg til sæsonens første udebanetur? Tag med bussen og hjælp drengene med at få skudt sæsonen godt i gang. Turen koster 170 kr. plus kampbillet og der er afgang fra JYSK park kl. 13.00. Som altid kan der købes drikkevarer i bussen til gode priser, og du må derfor ikke medbringe dine egne.

Der er få pladser tilbage, så få købt din busbillet allerede nu.

Billetsalg
Den flotte away kultur og opbakning til udebanekampe ser ud til at fortsætte. Tag med til Aalborg og tag del i den gode stemning og opbakning til holdet.

Du kan med fordel allerede nu købe din kampbillet og undgå kø ved billethuset på dagen.

Barn                   60 kr. (t.o.m. 14 år)

Pensionist         80 kr.

Studerende      80 kr. (sælges kun i billethuset på kampdagen)

Voksen:             125 kr.

Ankomst i bil

Aalborg Portland Park ligger midt i et boligkvarter med tæt bebyggelse og små sideveje, hvor muligheden for parkering er begrænset. Vi henviser derfor til at komme i god tid samt at parkere i sidegader og P-huse, som findes i området omkring stadion.

Offentlig transport
Der er på kampdage mulighed for at køre gratis med tog og bus fra Nordjyllands Trafikselskab. Du skal blot fremvise din kampbillet, enten en printet version eller på telefonen.

Du kan finde din direkte rejse til Aalborg Portland Park lige her.

Tilskuerinfo
Adressen er:

Aalborg Portland Park

Harald Jensens Vej 7-9

9000 Aalborg

Dørene åbner halvanden time før kampstart kl. 14:30 og udebaneafsnittet er beliggende på det nord/østlige hjørne på 3F Tribunen og indgang 7 skal benyttes.

TV

Er du forhindret i at tage turen til Aalborg vises kampen på TV3 SPORT

Karantæne & karantænefare

Ingen spillere fra Silkeborg IF er i karantæne til denne kamp.

Ingen spillere fra AaB er i karantæne til denne kamp.

Karantæne udløses når en spiller opnår følgende strafpoint:
19 – 36 – 52 – 68 – 84 – 100 – 116 – 132 – 148

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 28.07. kl. 16.00
Scroll til toppen