25. juni 2024

Bøndergaard og Fuglsang udlejes til Fredericia

Asbjørn Bøndergaard og Oscar Fuglsang skal den kommende sæson jagte spilletid i 1. divisionsklubben FC Fredericia.

Asbjørn Bøndergaard og Oscar Fuglsang skal i den kommende sæson på græs i FC Fredericia, hvor de unge SIF’ere skal jagte spilletid i 1. division.

Begge spillere er lejet ud for sæsonen.

– Vi har stor tro på, at Asbjørn nok skal få sit endelige gennembrud og lave masser af mål her i SIF, men det rigtige skridt for hans udvikling i den kommende sæson vil være at få en masse spilletid og erfaring i FC Fredericia og forhåbentlig bevise sig som en målscorer på højt niveau i 1. division, så han kan komme tilbage til SIF stærkere end nogensinde, sig sportschef Jesper Stüker og fortsætter.

– Oscar har været meget uheldig med et langt skadesforløb, som han nu har lagt bag sig. I mellemtiden har situationen udviklet sig således, at der med de spillere, vi har i truppen, er lang vej til spilletid for Oscar hos os på hans favoritposition, og derfor ser vi det som en rigtig god løsning, at han forhåbentlig kan kickstarte sin karriere igen i FC Fredericia, hvor han vil være frem til kontraktudløb næste sommer, siger Jesper Stüker.

20-årige Asbjørn Bøndergaard har banket mål ind for SIF’s u-hold, siden angriberen kom til Søhøjlandet fra Ringkøbing IF, mens det foreløbigt er det blevet til spilletid i syv førsteholdskampe for SIF.

Oscar Fuglsang kom til SIF som U17-spiller fra AGF og har siden optrådt på både klubbens U17- og U19-hold i de landsdækkende ligaer. Det er blevet til tre førsteholdskampe for den 22-årige back.

SIF ønsker begge spillere et godt ophold i FC Fredericia, der i forvejen har Anders Dahl i truppen på en lejeaftale.

Oscar Fuglsang
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Scroll til toppen