3. juni 2024

SIF indgår aftale med Lasse Madsen

19-årige Lasse Madsen har underskrevet en aftale med SIF, og midtbanespilleren skal bruge næste sæson på at nærme sig førsteholdet.

Silkeborg IF har lavet en etårig traineeaftale med Lasse Madsen, der i øjeblikket spiller på klubbens U19-hold, hvor han har gjort en god figur i den forgangne sæson.

Derfor får Lasse Madsen nu et år, hvor han skal prøve at kæmpe sig ind omkring førsteholdet.

– Lasse har spillet et enkelt år hos os i SIF. Han har gjort et godt og modent indtryk – han er dygtig på kuglen og har et godt spark. Så vil jeg sige, han har en fin kynisme i spillet uden bold – som er en god egenskab, hvis man vil have et godt hold, siger talentchef Peter ‘PC’ Hansen og fortsætter.

– Nu får Lasse et ekstra år til at bygge på til træning og i kampe – målet er, at Lasse skal blive så dygtig, at vi ikke kan se uden om ham på den lange bane som fuldtidsprof i SIF, lyder det fra talentchefen.

Den 19-årige midtbanespiller glæder sig over, at han det næste år får rig mulighed for at byde sig til omkring Kent Nielsen 3F Superligahold.

– Jeg er rigtig glad for at få det skulderklap. Det giver blod på tanden til at arbejde endnu hårdere. Efter sommer er jeg færdig med skolen, og så kan jeg fokusere fuldt ud på fodbolden det kommende år, siger Lasse Madsen, der kommer til at indlede pre season med at træne med førsteholdet i SIF.

– Så må vi se, hvordan det går derfra, men det er en mega fed forventning, som PC og resten af staben har til mig, og jeg håber da også, at jeg gradvist kan byde mig til omkring de bedste i SIF. Det er min egen forventning, siger Lasse Madsen.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 21.07. kl. 14.00
Scroll til toppen