10. april 2024

Kasper Kusk skifter til Vendsyssel

Når kontrakten mellem Silkeborg IF og Kasper Kusk udløber til sommer, så stopper samarbejdet mellem parterne. Kasper Kusk har underskrevet en aftale med Vendsyssel FF.

Kasper Kusk forlader Silkeborg IF til sommer, når hans kontrakt med klubben udløber.

Den 32-årige offensiv-spiller har skrevet under på en kontrakt med 1. divisionsklubben Vendsyssel FF gældende fra 1. juli.

Kasper Kusk kom til SIF på transfervinduets sidste dag i 2022 og har siden indtaget en vigtig rolle i klubben.

– Vi har været meget glade for at have Kasper Kusk i Silkeborg IF – både på og uden for banen. Kusk har bidraget med en masse erfaring og har været med til at løfte arven efter Nicolai Vallys. I denne sæson er han måske blevet mere en joker som indskifter, så vi har fuld forståelse for, at Kasper jagter mere spilletid i Nordjylland tæt på sin familie. Vi er dog overbeviste om, at Kasper kommer til at spille en vigtig rolle for SIF i resten af foråret, så det glæder vi os først og fremmest over. Vi ønsker Kusk alt det bedste i fremtiden, siger sportschef Jesper Stüker.

Kasper Kusk sætter også stor pris på sit ophold i Søhøjlandet.

– Det har været en rigtig fin tid for mig i SIF, hvor jeg har haft fornøjelsen af bl.a. at spille europæisk gruppespil. Der er mange gode mennesker i SIF – både i omklædningsrummet og på kontorerne, men jeg føler, jeg er nødt til at søge videre, så det forhåbentlig kan blive til mere spilletid i den kommende sæson. Nu ser jeg frem til at slutte godt af i SIF og forhåbentlig sætte et flot punktum, siger Kasper Kusk.

Kasper Kusks kontrakt i SIF udløber ved udgangen af juni.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Mandag d. 25.11. kl. 19.00
Scroll til toppen