Silkeborg IF har indgået en traineeaftale med angriber Frederik Ipsen fra årgang 2009.
Silkeborg IF har indgået en traineeaftale med angriber Frederik Ibsen, der er årgang 2009.
Frederik kommer fra vores samarbejdsklub Ry Fodbold, og han går på Talent Team Sølystskolen til dagligt.
– Frederik er en ambitiøs og målrettet ung mand, som ved hvor målet står. I sin tid hos os har han en fin scoringshistorik, hvilket, vi selvfølgelig håber, fortsætter. Frederik er pågående i sit spil og har lagt meget på i forhold til at indgå i det kollektive spil. Frederik deltager i DBU-aktiviteter og skal nu konkurrere med de øvrige SIF-drenge om at spille på vores U17-hold. Her får Frederik nu optimale vilkår til at fortsætte sin flotte udvikling, siger talentchef Peter ‘PC’ Hansen.
Den unge målmager er glad for nu at blive matchet på et højere niveau i SIF, og med sin nye aftale tillader Frederik sig at drømme de helt store drømme.
– Jeg er glad og stolt over at have nået en milepæl for mig. Nu er jeg spændt på, hvad fremtiden bringer. Jeg ser frem til at træne og spille med mine holdkammerater på de ældre trin, hvor matchningen bliver hårdere end tidligere. Jeg håber at fortsætte min udvikling her i SIF – mine ultimative drømme er at blive professionel fodboldspiller og spille i Champions League, siger Frederik Ibsen.