Det blev til et 4-1-nederlag i Brøndby, men da OB samtidig tabte hjemme mod FC København, så er SIF’erne klar til mesterskabsspillet.
Det blev heller ikke i Brøndby, forårets første sejr kom til Silkeborg IF.
4-1 lød cifrene på i det, der endte i et klart nederlag søndag. SIF-målet blev sat flot ind af Tonni Adamsen til 2-1.
Den eneste formildende omstændighed ved søndagen er, at OB også tabte sin sidste grundspilskamp mod FCK. Dermed er Silkeborg IF nu klar til mesterskabsspillet og kan i første omgang fokusere på pokalsemifinalen 29. marts mod FC Fredericia.