20. november 2023

Bøttker bag U19-comeback

Med to scoringer var Magnus Bøttker en af hovedrolleindehaverne i U19-comebacket mod Horsens. U17 lukkede året med en flot sejr.

Horsens-SIF 19 3-3 (2-0)

21 min 1-0

44 min 2-0

54 min. 3-0

67 min. 3-1 Bøttker

68 min. 3-2 Biller

77 min. 3-3 Bøttker

Vi skulle i weekenden en tur til Horsens.

De sidste 6 kampe, hvor vi har mødt Horsens i U19-ligaen, er det kun blevet til en sejr og en uafgjort, så vi vidste godt, at der ventede os en svær kamp og det blev som forventet.

Vi startede faktisk fint og skabte også en stor chancen, men som 1.halvleg skred frem, fik vi større og større problemer med at lægge et ordentligt pres på dem.

Vi hang slet ikke sammen i presset og arbejdede slet ikke som en enhed.

Fortjent nok at vi var bagud i pausen.

2.halvleg startede med at vi havde bolden, men vi var slet ikke farlige nok og en omstilling senere 3-0.

Vi var virkelig usikre og havde svært ved at samle os, men som 2.halvleg skred frem, fik vi mere og mere styr på tingene og scorede også nogle flotte mål.

Efter 3-3 målet, havde vi muligheder til at score, men vi manglede lige det sidste.

Utrolig flot af drengene, at komme tilbage i kampen, når vi var begravet og var helt væk.

Vi kan dog slet ikke være tilfreds med spillet med bolden. Vi manglede aggressitet og taktisk forståelse for at erobre bolden.

Mit taktiske oplæg mod bolden, var heller ikke godt nok, det lignede, at drengene tøvede og ikke rigtig troede på hinanden.

Vi tabte efterfølgende på straffe.

Af Kim Leth Andersen, U19-cheftræner

SIF U17 – AaB: 3-1 (2-1)

Mål: William Pedersen x 2, Sebastian Christoffersen

Vi sluttede efterårssæsonen af med en længe ventet sejr efter en række kampe, hvor vi havde formøblet føringer væk. Derfor betød det nok også ekstra meget for drengene, og det synes jeg forplantede sig rundt omkring på banen, hvor vi ikke formåede at spille med ro og kvalitet på bolden.

Vi startede godt og kom til chancer efter gode angreb og høje erobringer. Allerede efter et minut burde vi have ført, men missede en stor chance. Halvandet minut efter fik vi føringsmålet, da Kevin efter en erobring midt på banen spillede William Pedersen fri i dybden. William Pedersen udbyggede til 2-0 efter 20 min. da vi gennemførte en flot omstilling med William Kirk som næstsidste spiller på bolden. AaB reducerede efter et hjørnespark, som vi ikke fik afvist.

I 2. halvleg blev det forkrampet, og vi manglede i den grad mod og overskud til at kontrollere kampen med bolden. Vi tabte adskillige simple bolde og gav AaB for meget tid. AaB missede et par store chancer, og så var vi efter en times spil skarpe, da Noah Munkholm på et afrettet indlæg fandt Sebastian Christoffersen på bagerste stolpe.

Det gav os desværre ikke mere mod til at spille, og vi virkede nervøse for igen at smide en føring. Derfor blev det aldrig helt godt, selv om vi skabte flere store chancer. Jeg synes, kampen blev urolig og hektisk, og det var forkrampet i vores omgang med bolden. De sidste 20 min. blev for åbne, og de seneste oplevelser forplantede sig mere i drengene, jo tættere vi kom på slutfløjt.

Vi skal øve os i at kontrollere føringer med bedre boldomgang og mere tålmodighed i gennembrudsspillet. Jeg glæder mig over, at vi har kvalitet til at vinde over et godt hold på en mindre god dag, og så tror jeg, det bliver givtigt for os at spille nogle kampe, hvor der ikke er point på spil.

I den kommende uge er William Møller afsted med U16-landsholdet, mens Mikkel Øxenberg drager med U19 til Nordiske Mesterskaber. Kommende weekend er en friweekend for U17-truppen og så venter træningskampe mod Viborg, Randers og Horsens, inden vi går på en velfortjent juleferie om en lille måneds tid.

Se målene fra U17-sejren her.

Peter Ager Kristensen, U17-cheftræner

OB vs SIF U15 – 2-0 (0-0)

Endnu engang skulle vi møde rækkens nr. 1, og denne gang var det OB på udebane.

Første halvleg blev det meget os på bolden, og vi forsøgte at bryde en god OB defensiv ned. Det lykkedes desværre for få gange, da vi var for uskarpe i vores gennembrudsspil og afslutningsspil.
OB blev heller ikke særligt farlige, og derfor gik vi til pause 0-0.

Anden halvleg blev desværre for rodet, og vi fik slet ikke mere kvalitet i vores offensive spil.
Desværre straffede OB os i en omstilling, hvor vi var dårligt positioneret i vores restforsvar.
Vi pressede på, men blev ikke farlige, og OB fik lukket kampen til 2-0 kort før tid.

Vi mangler desværre noget kvalitet i vores offensive spil og noget mere ærgerrighed i vores defensive dueller, som gør at vi ikke får udbytte i denne kamp. Der var muligheder for at få noget med mod et godt OB-mandskab, men vi udnyttede det desværre ikke.

Af Lasse-Merring-Mikkelsen, U15-cheftræner

VFF – SIF U14

0-1 (0-0)

Mål: Victor Tang

U14 spillede i weekenden sidste turneringskamp for dette kalenderår. Det blev en rodet kamp, hvor vi var for slappe på indsats og for usmarte i vores beslutninger.

Vi startede godt ud, og det lignede en kamp vi ville cruise igennem, men som kampen skred frem blev det en mere tæt kamp.

Vi havde svært ved at spille, der hvor pladsen var, og vi driblede for ofte på de forkerte tidspunkter.

Vi starter 2. Halvleg som første, vi får til gengæld også scoret kort inde i 2. Halvleg efter Victor Tang opsnappede en retur inde foran målet.

Med lidt dygtighed i eget felt lykkedes det os dog at vinde en tæt kamp.

Vi slutter efteråret af på 2. Pladsen.

Af Kasper Christensen, U14-cheftræner

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Mandag d. 25.11. kl. 19.00
Scroll til toppen