7. november 2023

Julehjælp: Sponsor fordobler SIF’s donation

SIF donerer 5 kr. pr. tilskuer fra hjemmekampen mod Randers FC til årets julehjælp i Silkeborg – Herm. Rasmussen A/S følger trop og fordobler den donation.

Vi vil altid gerne have mange tilskuere på JYSK park, men til fredagens 3F Superliga-kamp mod Randers FC er der en ekstra sidegevinst.

Silkeborg IF har valgt at donere 5 kr. pr. tilskuer, der går gennem tælleapparatet på JYSK park fredag aften, til den koordinerede julehjælp i Silkeborg – og det beløb har vores fantastiske sponsor Herm. Rasmussen A/S valgt at matche, så der nu reelt bliver doneret 10 kr. pr. tilskuer til Randers-kampen.

– Vi synes, det er en flot gestus fra Herm. Rasmussen, og vi er glade for, det har givet lidt opmærksomhed i Silkeborg, at vi har valgt at være åbne om, hvordan og hvor meget vi donerer til julehjælpen i år, siger adm. direktør i SIF Kent Madsen.

Herm. Rasmussen har været sponsor i SIF i mere end 30 år, og derfor så Michael Skytte, der sammen med sin storesøster Pia, i dag står i spidsen for virksomheden, straks idéen i at kombinere julehjælpsdonationen og fodbolden i Silkeborg IF.

– Vi havde allerede internt snakket om, hvad vi kunne gøre for at hjælpe. Så så vi SIF’s fremragende idé med at få så mange på lægterne som muligt, samtidig med at vi støtter en god sag, siger Michael Skytte og uddyber.

– Vi synes, det er vigtigt at anerkende og gøre noget ved, at nogle har det hårdt, i hvad der ellers skulle være en god tid, siger Michael Skytte.

Med Herm. Rasmussens fordobling af SIF’s donation, betyder det, at hvis vi f.eks. når op på 6.000 tilskuere på fredag, så doneres der 60.000 kr. til den koordinerede julehjælp i Silkeborg 2023.

Så køb billet og kom på stadion! Silkeborg IF billet og sæsonkortsalg

Læs mere om julehjælpssamarbejdet i Midtjyllands Avis.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

14. – 17. februar 2025
Scroll til toppen