Landets næstdyreste fodboldtrup kommer forbi JYSK park i forsøget på at sikre syvendepladsen i 3F Superligaen. Varm op til ulvejagt i fanzonen.
Sæsonens sidste hjemmekamp mandag klokken 14.00 bliver ikke en hvilken som helst en af slagsen.
Det er nemlig Claus Steinleins svinedyre midterhold, der gæster det midtjyske.
Seneste indbyrdes opgør på JYSK park var en særdeles spændende og ikke mindst hektisk affære, og med to sejre i bagagen kommer Kent Nielsens tropper ind til lokalopgøret med tro på tingene.
Du kan købe billetter til SIF-FCM her.
Kig forbi fanzonen inden kampen og tag tidligt hul på den gode stemning og fællesskabet, inden den står på away tur til Aalborg, sommerpause og ferie…
I fanzonen mandag finder du bl.a.
- Kolde fadøl til kun 25 kr. med happy half hour kr. fra 12.00 – 12.30.
- Café Carlsberg er åbent og her kan du købe kolde specialøl og snacks til den søde tand.
- Silkeborg Slagteren og Den Rullende pølsemand er som altid på plads og serverer til lejligheden hot dogs!
- Du kan udfordre dine venner på panna banen fra Winther Sport & Fritid.
- Theis kigger forbi til highfives og selfies.
- SIF shoppen har åbent – få fingrene i den nye hjemmebanetrøje.
Vejrudsigten lover sol og lune forårsgrader, så tag den røde trøje på og tag med på sæsonens sidste ulvejagt!