Kæmpe forårsfest i fanzonen med livemusik fra Queen of Denmark og kolde fadøl i solen inden fredagskampen mod AaB.
Silkeborg IF spiller i den grad op til fredagsfest, når AaB kommer forbi til en livsvigtig duel i 3F Superligaen klokken 19.00.
Køb billet til kampen her: Silkeborg IF billet og sæsonkortsalg
Et af de bedste Queen-hyldestband med masser af koncerter i både ind- og udland leverer en energifyldt og feststemt performance, når Queen of Denmark indtager den store scene allerede fra kl. 17.00 i fanzonen med alle de største klassikere, som vi alle sammen kender.
Happy Half Hour fra 17.00 – 17.30 med kolde fadøl til kun 25 kr. Baren er også fyldt op med Pure shots, Breezers og sodavand.
Vi åbner 2 barer i fanzonen, og Café Carlsberg har som altid åbent, hvor der også kan købes drikkevarer og snacks.
Panna banen og Teqball bordet står klar til de aktive, mens Theis er klar med highfives og godter til de mindste.
Silkeborg Slagteren og Den Rullende Pølsemand står for maden – Dagens menu er kamstegssandwich.
Vejrudsigten lover blå himmel og høj sol over os, så der findes ikke en bedre optakt til en fodboldkamp end fællesskabet, fadøl og forårsfornemmelser.
Vel mødt til Silkeborgs største fredagsbar på Danmarks smukkeste fodboldstadion! Kom i god tid og kom i rødt.
SAMMEN FOR SILKEBORG!