Der er masser af hygge på menuen i fanzonen inden søndagens lokalbrag mod FC Midtjylland fra Vestjylland. Kom i god tid og varm op til kampen!
Fanzonen åbner søndag kl. 13.00 til god stemning og godt fællesskab:
- Fadøl med happy half hour fra 13.00 – 13.30 med 0,5 liter fadøl til kun 25 kr.
- Som noget nyt kan du også slukke tørsten i kolde Breezers i fanzonen
- Silkeborg Slagteren stiller med Den Rullende Pølsemand – og dagens menu er burger
- Winther Sport & Fritid kommer med panna-banen til de driblestærke
- Theis kigger forbi med godter til børnene
- SIF shoppen holder selvfølgelig åbent
Til søndagens fanzone får vi også besøg af Den Jyske Indsamling og projektet Vægten, der arbejder for de danske julemærkehjem og børn, der kæmper med ensomhed, mobning og lavt selvværd. Hvis du tør tage udfordringen op og stille dig på vægten, er du samtidig med til at støtte op om udsatte børn i Danmark og give dem en mulighed for en ny start. Læs mere her.
Kl. 14.30 skænkes den sidste fadøl, inden festen fortsætter på tribunen.
Billetsalget boomer – fuld fart ind på https://billet.silkeborgif.com/ !!!