Silkeborg IFs U15-mandskab spillede tirsdag aften 2-2 i en træningskamp mod FC Midtjylland fra Vestjylland. Marius Kristensen stod for en klassescoring efter solotur – se målene her.
Træningskamp U15: Silkeborg IF – FC Midtjylland 2-2 (0-1)
Mål SIF: Nicolas Olesen & Marius Kristensen
– Vi åbnede aftenens træningskamp mod FCM med 20 frygtelige minutter, hvor vi løste det dårligt med bolden. Vi forsømte at spille dybt, og kombineret med for lidt bevægelse på øverste led endte det i langsomt spil, for mange berøringer og for mange bolde til duel. Vi kom bagud efter 25 minutter, og indtil da var indsats og attitude for dårlig. I 2. halvleg fik vi løftet præstationen gevaldigt. Ikke blot pga. to scoringer, men fordi vi var væsentligt mere bevægelige og energiske. Vores indhoppere bidrog godt til en stærkere 2. halvleg, hvor vi balancerede det korte og det lange spil bedre og generelt var stærkere på kuglen. Vi kom foran 2-1 med 6 minutter igen, men minuttet efter udlignede FCM desværre, da vi blundede lige rigeligt efter et boldtab på midten af banen, siger U15-træner Peter Ager.