U19
BIF – SIF U19 3-0 (1-0)
Vi fik en fin start på kampen og havde mange gode muligheder for at komme til chancer efter bolderobringer højt i banen, men vi manglede kvalitet i pasningerne før afslutningerne. I stedet kom de foran på et straffe efter ca. et kvarters spilletid.
De fortsatte med at gå højt og hårdt til os i presset, og de lykkedes bedre med det, end vi gjorde med at spille os ud af det. De få gange vi fik vendt spillet, kom vi til gode muligheder.
I pausen talte vi om at spille mere dybt og angribe på siderne – gerne efter spilvendinger, men vi fik det aldrig rigtigt til at stemme, og vi gav i stedet for en del omstillinger væk. De scorede efter en times tid efter en dårlig clearing i feltet fra os. 10 min. efter fik Emil Thyregod sit andet gule kort og de kunne score til slutresultatet 3-0 med 10 min. igen.
Vi slutter på en 9. plads i U19 ligaen, og bruger nu den næste måneds tid inden sommerferien på at forberede os på næste sæson i det omfang det er muligt, da U17 stadig spiller turneringskampe i juni.
Vores kamp i dag synes jeg var symptomatisk for vores sæson. Der har været tegninger til noget godt, men også manglet kvalitet nok til at få kampene til at tippe over til vores fordel. I dag spillede vi igen med mange 1. års (6 i start-11 og 5 på bænken) + 2 U17 spillere, så derfor er vi allerede godt i gang med at spille med det hold, der efter sommerferien skal spille i U19-ligaen.
U13
Kamp 1:
SIF U13 – Kolding IF: 4-3 (3-0).
Målscorer: Lucas Borg x 2, Frederik Ibsen og Christopher Iversen.
En kamp hvor vi fra start lagde et højt og aggressivt på Kolding. Vi erobrede nogle fine bolde og kom til fine chancer.
Derudover spillede vi flot fodbold i opbygningsspillet og prøvede virkelig at spille sig flot ud med en masse mod, men også med lidt for høj risiko.
2. Halvleg var det stik modsatte af 1. Halvleg. Efter 5 min. kom Kolding på 3-2 og lagde et højt tryk på os. 10 min. før tid scorede de til 3-3, og det lignede en uafgjort.
Men i de sidste sekunder scorede vi på et hjørnespark af Christopher Iversen, som steg flot til vejrs.
Jeg hæfter mig ved at vi øver os i alt det, som der står i vores spillestil ift. spillet med bolden og presset. Men jeg er skuffet over, at vi ikke spiller os selv helt ud i alle 60 min. At vi efter 30 min., spiller en helt anden kamp, hvor vi kommer med ingen energi og en attitude, som jeg gerne ser vi laver om på frem mod kamp nr. 2, som et mod Nykøbing Falster.
Kamp 2:
SIF U13 – Nykøbing Falster: 1-0 (0-0).
Målscore: Frederik Ibsen.
Kamp nr. 2 var mod en rigtig fin modstander, som havde god fart fremme foran. Det gjorder at vi skulle forberede os lidt mere defensivt og være på forkant.
En masse vind, som gjorder det svært for begge hold.
Vi startede godt ud med en masse pres, og fik også spillet os til en masse chancer, men vores afslutningsspil var ikke helt optimalt.
Vi fortsatte det høje pres i 2. Halvleg, men skulle også være klar på det direkte spil fra modstanderen, som kom med en masse fart foran.
Frederik Ibsen scorede til 1-0 efter en fin bold fra Pelle Frølund.
Derefter var det 10 hektiske minutter, hvor vi prøvede at fastholde bolden, men blev presset til fejl, som gjorder at vi måtte slide til det sidste.
Kamp 3:
SIF U13 – FC Emmen: 4-1 (0-0).
Målscorer: Sebastian Christensen x 2, Sebastian Friis og Frederik Zacho.
3. kamp under dette års EfB Cup mødte vi hollandske FC Emmen.
Vi spillede en rigtig flot 1. halvleg, hvor vi lagde et højt pres, spillede et flot pasningsspil, men vores afslutningsspil var ikke af samme kvalitet.
Vi fastholdte det positive humør i pausen, og ville gerne se spillerne fortsætte de samme takter og med samme energi.
2. Halvleg blev en hård fight. FC Emmen gik hårdt til os og indkasserede 5 gule kort.
Sebastian Christensen scorede et fantastisk frisparksmål, men vi indkasserede hurtigt et i den anden ende. Efter 39 min. fik vi direkte rødt.
Drengene arbejde hårdt defensivt, fortsatte med at presse højt og fik sat spillet rigtig flot op.
Vi scorede 3 mål i undertal, som jeg godkender og roser drengene for.
Kamp 4:
SIF U13 – Roskilde B: 1-0 (0-0).
Målscore: Frederik Ibsen.
4. kamp under dette års EfB Cup og sidste pulje kamp.
Vi spiller en ganske flot kamp med højt pres og fint kombinationsspil, som giver os rigtig flotte og effektive muligheder i opbygningsspillet.
Vi får efter 20 min. igen et direkte rødt, som var helt rigtigt og som vi slet ikke er tilfreds med.
Vi fortsætter med et presse og være dominerende på bolden. Vi får skabt flotte situationer på siden med overtalsspil og kombinationsspil, som giver os mange chancer. Og efter 50 min. får vi scoret til 1-0, og derefter fortsætter vi med at dominere og ikke gå i panik, men tværtimod være modig i at være meget på bolden.
Kamp 5 (Semifinale):
SIF U13 – B93: 0-3 (0-0).
Vi tabte desværre semifinalen mod et godt hold, som matcher os på mange parametre.
De kommer og presser os højt og vi har svært ved at få sat spillet op nede fra stopperne. Vi kommer til et par fine chancer, som også bød på et stolpeskud.
2. Halvleg kommer B93 med en masse individuel- kvalitet, som der også får straffet os.
Vi får sat nogle fine sekvenser i opbygningsspillet op og kommer op til enkelte afslutninger, men som ikke bliver farlige nok.
De kommer med en masse energi, som overmatcher os i 2. Halvleg, og vi kunne ikke matche det.
Kamp 6 (Bronzekamp):
SIF U13 – Næstved: 1-0 (0-0).
Målscore: David Stojanovic.
Vi vandt i dag vores sidste kamp til dette års EfB Cup.
Kampen blev spillet med et meget træt U13 mandskab, både fysisk og mentalt.
Vi spillede en rigtig flot 1. halvleg, hvor vi lagde et højt pres på Næstved. Vi kom til store chancer efter fine erobringer, men også flot opspil.
Vi manglede dog lidt overblik ift. presset og de kom til nogle chancer ved at spille i bagrum. Esben Schou tog dog godt fra og holdte nullet frem til pausen.
Vi blev presset i bund i 2. Halvleg, da vi simpelthen var brugt op og var slidte. Drengene fightede og kæmpe med det sidste de havde, og her kunne David S. komme til en 1v1 duel, og fik scoret til kampens resultat 1-0.
Drengene er trætte og slidte nu efter mange minutter i benene på få dage.
Nu venter én uges træning, inden turen går til Hannover.