Et firecifret antal SIF-fans støtter Søhøjlandets Helte i søndagens kamp i Brøndby. Der er enkelte ledige pladser tilbage i fanbusserne, men man skal være hurtig.
Takket være et fantastisk initiativ fra verdens bedste hovedsponsor, JYSK, kunne det forleden meldes ud, at der arrangeres gratis buskørsel og billetter til kun 50,- kroner til sæsonens sidste 3F Superliga-kamp i Brøndby på søndag klokken 17.00.
Der var allerede inden da solgt omkring 400 billetter til udebaneafsnittet, men det gode tilbud har fået mange flere til at ville bruge søndagen i en rød-hvid karavane til Vestegnen, hvor SIF efter kampen skal have overrakt bronzemedaljer.
Der er fredag kl. 12.50 otte pladser ledige i Århus-bussen og 48 ledige pladser i busserne fra Silkeborg. Der indsættes ikke flere busser, og det er først til mølle med de sidste pladser. Få fat i billetter her.
Kører man selv eller måske kommer fra hovedstadsområdet, kan man stadig købe billet til kampen på udebaneafsnittet U1: Køb billet her.