Cheftræner Kent Nielsen kommer med både enorm respekt og tro på tingene til onsdagens topkamp i Parken, hvortil han har udtaget 19 SIF-spillere.
Silkeborg IF rejser onsdag aften til Parken, hvor FC København venter i en vaskeægte topkamp.
Onsdag den 11. maj klokken 20.00 i Parken
FC København – Silkeborg IF
Billetter her – SIF-fans skal købe til afsnit D1 og ikke som tidligere udmeldt A11. Har man billet til A11, kan den scannes ved døren til D1.
Der er tirsdag middag solgt mere end 600 billetter til udebaneafsnittet. Vi maler byen rød!
Cheftræner Kent Nielsen ser frem til en stor kamp i fantastiske rammer.
– Vi glæder os. Det er en stor kamp, som vi har gjort os fortjent til, og vi kommer selvfølgelig med fin selvtillid og bevidsthed om egne styrker. Samtidig er vi klar over, at mange ting skal lykkes for os både offensivt og defensivt, hvis vi skal have et godt resultat, for det er på udebane mod Danmarks største klub, og der kommer til at være rigtig mange på lægterne. Heldigvis hører vi også, at mere end 600 SIFere vil støtte os på udebaneafsnittet, og det er jo helt enestående sådan en onsdag aften i hovedstaden, siger Kent Nielsen og fortsætter.
– Vi er ubesejrede mod FCK i de tre hidtidige opgør i sæsonen, og det giver jo en øget tro på tingene – men vi anerkender også, at det har været nogle tætte opgør, der kunne være endt anderledes. Vi kommer til at blive maksimalt udfordret både individuelt og som hold, og FCK har nogle spillere, som kan gøre ondt på enhver. Der er ingen tvivl om, at de vil stresse os, så det handler meget om at have mod og coolness – og at træffe de rigtige beslutninger på de rigtige tidspunkter. Det bliver afgørende for os at finde rummene, trykke på speederen og bremsen i de rigtige situationer og at holde en høj effektivitet. FCK vil trykke os massivt, og der handler det om at finde de smarte løsninger. Vi kommer med enorm respekt for vores modstandere – men også med tro på tingene, slutter cheftræneren.
Han har efter tirsdagens træning udtaget 19 spillere til kampen. I forhold til sidste runde glider Alexander Busch og Frederik Carstensen ud, mens Andreas Oggesen igen er med.
SIFs trup til kampen:
Nicolai Larsen
Stan van Bladeren
Rasmus Carstensen
Joel Felix
Tobias Salquist
Oliver Sonne
Lukas Engel
Mark Brink
Pelle Mattsson
Mads Kaalund
Stefán Teitur Thórdarson
Andreas Oggesen
Anders Klynge
Nicolai Vallys
Robert Gojani
Sebastian Jørgensen
Søren Tengstedt
Nicklas Helenius
.