Ud over søndagens brag mod Brøndby IF, byder SIFs ungdomselite på hele fem hjemmekampe på lørdag.
Der er masser af topfodbold at byde på i den kommende weekend, hvor SIFs bedste hold lige fra U13 til 3F Superliga alle spiller hjemme.
– I denne weekend er der ”fuld plade” på Søholt – det vil sige, at alle vores U-hold spiller hjemme. Denne gang skal vi byde særligt velkommen til vores nordjyske venner fra Aalborg, der kommer med deres U15, U17 og U19 – og skal dyste mod vores hold. AaB er en af de mest traditionsrige jyske klubber med en stor opbakning i det nordjyske og en dygtig talentudvikling. Vi glæder os altid til at spille mod AaB – da det ofte er nogle gode kampe, hvor begge hold gerne vil dominere spillet og spille noget seværdigt og fremadrettet fodbold. Derudover møder vores U13-hold AGF og U14 Herning Fremad – så alt i alt er der tale om et rigtigt spændene program, siger Talentchef Peter ”PC” Christian Hansen.
Lørdagens ungdomselite-kampe på Søholt (alle med fri entré):
Kl. 09.45: U13 Silkeborg IF vs AGF (kunst)
Kl. 11.15: U14 Silkeborg IF vs Herning Fremad (kunst)
Kl. 13.00: U15 Silkeborg IF vs AaB (kunst)
Kl. 13.00: U19 Silkeborg vs AaB (JYSK Park)
Kl. 15.30: U17 Silkeborg vs AaB (JYSK Park)
Og hovedkampen i 3F Superliga søndag kl. 16.00:
Silkeborg IF – Brøndby IF
Billetter her: https://billet.silkeborgif.com/