Der er stor interesse for Silkeborg IFs topkamp mod Brøndby IF den 6. marts, og samtlige billetter til udebaneafsnittet er nu udsolgt.
Der er lagt op til et brag af de helt store, når de forsvarende danske mestre fra Brøndby IF gæster JYSK park i 3F Superligaens runde 20 den 6. marts klokken 18.00.
Billetsalget til kampen har været åbent i få dage, og allerede nu er udebaneafsnittet udsolgt. Silkeborg IF gør i den forbindelse – som til alle andre kampe – opmærksom på, at tilskuere, der udviser tilhørsforhold til udeholdet på andre sektioner end udebaneafsnittet via påklædning, adfærd eller lignende, vil blive bortvist uden refusion af billetten.
Det er med at sikre sig en plads i god tid – der ses en meget massiv interesse for kampen. Få fat i billetter på https://billet.silkeborgif.com/ – og hey, alle jer på Den Røde Tribune: tag lige halstørklæderne med igen!