11. februar 2022

SIF ansætter Fan- og eventkoordinator

Camilla Jensen ansættes i en nyoprettet stilling som Fan- og eventkoordinator. Hun er livslang SIF-fan og har massiv erfaring fra restaurations- og eventbranchen samt DBU Event Crew.

Ud fra et meget stort ansøgerfelt har Silkeborg IF A/S valgt at ansætte 32-årige Camilla Jensen i den nyoprettede stilling som Fan- og eventkoordinator. Camilla Jensen har en uddannelse i Leisure Management, erfaring fra DBUs fanzoner og Event Crew og har tidligere fungeret som butiks- og restaurantchef. Senest som Kunde- og eventkoordinator hos Aamanns i København.

– Camilla Jensen kommer helt sikkert til at løfte os på flere parametre. For det første er hun livslang SIFer og er kommet på både det gamle Silkeborg Stadion og JYSK park gennem årtier, og hun har bred erfaring fra oplevelsesindustrien og inden for event management. Ud over at varetage SLO-funktionen og arbejde tæt sammen med SIF-fansene kommer hun til at arbejde intenst med vores match day-experience, og hun vil også komme til at styrke vores relationer til skoler, uddannelsesinstitutioner og samarbejdsklubber – og i det hele taget arbejde for at øge klubbens tiltrækningskraft og samarbejdet med vores interessenter og nærmiljø. Hertil vil hun have fokus på forskellige CSR-initiativer samt kurser, stævner og oplevelser i regi af samarbejdsklubberne, siger kommunikationsdirektør Michael Ravn.

Camilla Jensen er opvokset i den nordlige del af Silkeborg og har boet i England, Italien og sågar på Hawaii – men er for nylig flyttet med sin lille familie til udkanten af Kjellerup efter fire år i hovedstaden. Nu glæder hun sig gevaldigt til sin nye rolle.

– Jeg har alle dage været passioneret omkring Silkeborg IF, og jeg har fulgt holdet gennem tykt og tyndt lige så længe, som jeg kan huske. Efter nogle år i restaurations- og detailbranchen ser jeg nu frem til at kaste alle mine kræfter ind i de spændende opgaver i klubben, hvor jeg vil udnytte mine erfaringer og kompetencer til at løfte oplevelsen på kampdage og i det hele taget styrke SIFs sammenhængskraft med byen og oplandet, lyder det fra Camilla Jensen.

Camilla Jensen tiltræder allerede mandag den 14. februar. Stort velkommen på holdet!

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 01.12. kl. 18.00
Scroll til toppen