Silkeborg IFs reserver tester formen tirsdag eftermiddag klokken 17.00 mod 2. divisions-holdet Brabrand IF.
Reserveholdskamp – tirsdag den 8. februar klokken 17.00 på JYSK park
Silkeborg IF – Brabrand IF
Der vil være fri entré til opgøret gennem hovedindgangen på JYSK park.
Assistenttræner Peder Knudsen, der står i spidsen for reserveholdet, ser frem til et intenst opgør i højt tempo mod Brabrand IF.
– Formålet med kampen i dag er at få mere gang i de spillere, der ikke har spillet så meget endnu i opstarten. Mange fra førsteholdstruppen spillede stort set fuld tid i lørdags mod SønderjyskE, så der er god kamptræning for de resterende i dag mod Brabrand. Derudover har vi nogle spillere, der er på vej tilbage som for eksempel Oscar Fuglsang, Gustav Dahl og Niclas Holm Pedersen, og så må tiden vise, hvor meget de kan spille. Generelt handler det om at få noget kamptræning og om at holde alle i kampform, siger Peder Knudsen og fortsætter.
– Flere af de spillere, der kommer i aktion i dag, er stadig et stykke vej fra topformen grundet længerevarende skader og er først for nyligt begyndt at træne med. Derfor mangler der naturligvis lidt timing og koordinering, som man har svært ved at træne, og de har derfor brug for at spille kampe som denne. Jeg forventer generelt, at vi kommer til at spille med høj intensitet – og at vi spiller ud fra vores koncepter og forhåbentligt får en god og intens kamp i højt tempo, afslutter Peder Knudsen.
Truppen til kampen mod Brabrand IF
Stan van Bladeren
Oscar Fuglsang
Alexander Busch
Nicklas Mehl
Gustav Dahl
Nicklas Røjkjær
Pelle Mattsson
Søren Tengstedt
Anders Dahl
Frederik Carstensen
Jonathan Pank Iversen
Theodor Hoffmeyer
Asbjørn Bøndergaard
Niclas Holm Pedersen
Aske Lind Andreasen
Emil Thyregod
Skrevet af Oliver Brobak