24. oktober 2021

En bitter pille at sluge

SIFs cheftræner Kent Nielsen var forståeligt nok særdeles ærgerlig over at have set sit mandskab smide to point i slutfasen af søndagens kamp.

– Det er selvfølgelig en bitter pille at sluge her lige efter kampen, hvor vi måtte indkassere dybt inde i overtiden – efter endnu en kamp, som vi skulle have haft et par point mere ud af. Det blev selvfølgelig hektisk til sidst, og nogle gange falder boldene bare bedre ned til angriberen end forsvareren. Det er, hvad der kan ske i fodbold, og det er selvfølgelig surt. Vi har ikke marginalerne med os hverken på banen eller i VAR-bilen igen i dag, men jeg er af den gamle skole og tror på, at den slags udligner sig hen over en hel sæson. I givet fald har vi vist lidt til gode efterhånden, sagde cheftræner Kent Nielsen efter kampen og fortsatte.

– OB var svære at bryde ned, men det lykkedes vi med – især i kraft af en meget flot anden halvleg, hvor vi gjorde det meste rigtigt både offensivt og defensivt. Det gør det selvfølgelig endnu mere ærgerligt, men vi må også huske at glæde os over, at vi igen var det bedste hold og generelt stadig er på rette spor. Det kan vi selvfølgelig tage med os videre, når vi lige har rystet den her skuffelse af os, sluttede cheftræneren.

 

 

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Mandag d. 25.11. kl. 19.00
Scroll til toppen