29. september 2021

Rundens Superliga-spiller: Sebastian Jørgensen!

Med to mål på fire afslutninger samt skabelse af en åben chance gjorde Sebastian Jørgensen en så fin figur i søndagens udekamp mod Vejle, at han efterfølgende er blevet officielt kåret til rundens Superliga-spiller.

De kunne simpelthen ikke stoppe ham dernede i Nørreskoven. Sebastian Jørgensen var her, dér og allevegne, da SIF vandt med 4-2 over Vejle i den sene søndagskamp, og det har nu kastet en fornem belønning af sig.

Den vævre SIF-tekniker er således blevet kåret til rundens Superliga-spiller.

– Jeg er utrolig glad og stolt, for det er selvfølgelig dejligt, når andre også bemærker, at man gør det godt. Jeg havde ikke tænkt over, at jeg kunne blive valgt til rundens spiller, men jeg tager det gerne med og fortsætter med at gøre mit bedste hver dag, siger Sebastian Jørgensen.

Søndag får han igen muligheden for at brillere, når FC Nordsjælland kommer på besøg på JYSK park.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

16. februar 2025
Scroll til toppen