13. september 2021

Barometeret på 3440

Der er hen over weekenden solgt godt 600 billetter til næste mandags kamp mod AGF, og dermed ligger billet-barometeret nu på 3440.

 

Corona-restriktionerne er væk, der er lokalbrag mod AGF – og det kommer til at summe af fodbold i hele byen, når næste hjemmekamp i Superligaen skal spilles på JYSK park mandag den 20. september klokken 19.00.

Der forventes rigtig mange tilskuere på dagen, så det anbefales at sikre sig en billet hurtigst muligt. Billetsalget til kampen er åbent og kan findes på billet.silkeborgif.com

Fanzonen bliver åben på dagen – læs mere her: https://www.silkeborgif.com/fanzone-og-faellessang-til-sif-agf/

Fun facts: Lokalrivalerne fra AGF er lidt af en yndlingsmodstander for Silkeborg IF – de to klubber har mødt hinanden i 67 Superliga-kampe gennem årene, og her har SIF taget sejren i de 34, mens 16 er endt uafgjort og blot 17 med en AGF-sejr. Ser man udelukkende på Superliga-kampe spillet i Silkeborg, hedder statistikken 21 SIF-sejre ud af 36 kampe samt ni uafgjorte og 6 sejre til AGF. Seneste møder mellem de to klubber var i Superliga-sæsonen 2019/20, hvor SIF vandt med 4-3 i Århus og 2-1 hjemme.

OBS: Synligt tilhørsforhold til det gæstende hold i alle andre afsnit end E1 og E2 gennem adfærd og påklædning kan medføre bortvisning. Vær derfor opmærksom på, at det kun er tilladt at være iført merchandise fra udeholdet (trøjer, halstørklæder mv.) i afsnit E1 og E2. Hvis man har billet til et andet afsnit og er iført merchandise fra udeholdet, vil man blive afvist ved døren, og billetten vil ikke blive refunderet.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Mandag d. 25.11. kl. 19.00
Scroll til toppen