1. september 2021

Stüker: Det har været et godt vindue

Lige til det sidste var der hektisk aktivitet for SIFs sportschef Jesper Stüker

– Jeg synes, at det har været et godt vindue.

Sådan lyder ordene fra sportschef Jesper Stüker dagen derpå, efter at transfervinduet smækkede i ved midnatstid tirsdag aften.

– Det blev en hektisk sidste dag, hvor der stadig var nogle bolde i luften. Nogle gange kommer der ikke noget ud af de bolde, men det gjorde der så i går, hvor der åbnede sig en mulighed fra Vendsyssel, der gerne ville have Wessam Abou Ali, og at vi selv kunne hente Søren Tengstedt i AGF – og det fik vi så kørt i mål, lyder det fra sportschef Jesper Stüker.

Samlet set har denne transfersommer budt på tilgange af Nicolai Larsen, Andreas Oggesen, André Calisir, Oliver Sonne, Robert Gojani, Gustav Marcussen og Søren Tengstedt – og endda en stribe oprykkede ungdomsspillere, som er blevet en del af førsteholdstruppen.

Ud er til gengæld røget Magnus Mattsson, Jeppe Geertsen, Anders Sønderby, Anders Hagelskjær, Patrik Gunnarsson, Emil Holten, Valance Nambishi og altså Wessam Abou Ali.

– Der er sket en ret stor udskiftning af truppen hen over det her vindue, men på trods af dét, har vi en stamme og en spillestil, som vi har ført med videre, så vi synes egentlig, at vi står godt, forklarer Jesper Stüker.

Se hele interviewet med sportschefen øverst på siden.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 01.12. kl. 18.00
Scroll til toppen