Nu er det muligt at se fodbold fra øvre del af SIF’s stemningstribune ”Den Røde Tribune”
![](https://www.silkeborgif.com/wp-content/uploads/2021/08/C1-tribune.jpg)
Nu er det muligt at se fodbold fra øvre del af SIF’s stemningstribune ”Den Røde Tribune”. Tribune-afsnittet C1 er lavet om til siddepladser med fire rækker og nummererede pladser.
Ståtribunen bag den ene baglinje er blevet konverteret om til nummererede siddepladser, hvor der i alt er plads til 550 siddende tilskuere. Hjemmekampen mod Viborg FF fredag kl. 18.30, bliver derfor den første kamp med tilskuere på hele JYSK park.
Da corona-retningslinjerne endnu ikke tillader stående publikum, gør vi opmærksom på at det udelukkende er siddepladser.