Den tyske storklub Hamburger SV bliver SIF’s sidste modstander op til sæsonpremieren.
SIF har fået lagt en ekstra test-kamp ind i sit forberedelsesprogram til sæsonpremieren 19. juli mod SønderjyskE. Kent Nielsens mandskab møder den tyske storklub Hamburger SV i en testkamp i Tyskland 12. juli, og det bliver dermed sidste test inden det bliver alvor i 3F Superligaen.
Opgøret mod Hamburger SV bliver led i en mini-træningslejr for SIF’erne, der drager sydpå umiddelbart efter testkampen mod Hvidovre på JYSK park 10. juni. SIF træner søndag på HSV’s træningscenter på Sylvesterstrasse i Hamborg, hvorefter kampen spilles mandag kl. 11.00 samme sted. Den spilles bag lukkede døre, og der er således ikke adgang for tilskuere.
Hamburger SV var indtil 2018 eneste klub i Tyskland, der havde været med i Bundesligaen gennem alle år. Efter nogle sæsoner i hård kamp mod nedrykningen måtte klubben imidlertid tage turen ned i næstbedre række efter 2017/18-sæsonen. Siden er det ikke lykkedes at vende tilbage til den bedste række efter 4. pladser lige udenfor oprykningsfeltet i de tre seneste sæsoner.
Herefter ser SIF’s forberedelsesprogram således ud:
Tirsdag 29. juni kl. 12.00: Vejle B – Silkeborg IF 0-5
Fredag 2. juli kl. 14.00: AC Horsens – Silkeborg IF
Lørdag 10. juli kl. 11.00: Silkeborg IF – Hvidovre
Mandag 12. juli kl. 11.00: Hamburger SV – Silkeborg IF